|
|
| |
Lederskabskursus med Gitte Jørgensen |
|
| |
|
|
| |
Det var med stor spænding, at vi tog på lederskabskursus i weekenden d. 4-6 november. Kurset blev afholdt hos Anne ( Team-Egemosen ) på hendes dejlige ejendom ved Jægerspris i Nordsjælland.
Kurset henvender sig til hundeejere som ønsker at optimere deres lederskab og som interesserer sig for hundens signaler.
Gitte Jørgensen, som var instruktør på kurset, er meget vidende om hunde, deres sprog og signaler, og god til at formidle denne viden. Man kan deltage som praktiker med hund og som "teorist" uden.
På billedet kan du se Gitte demonstrere "afslapning" af hund.

| Fredag : |
| Teori uden hund, hvor vi lærte hinanden og Gitte at kende. En detaljeret gennemgang af vores hunde og deres alder, navn, race og ikke mindst "skønhedsfejl". |
| Generelt blev der fokuseret på hundens plads i hjemmet, og herunder verdenen set fra hunden. Vi brugte lidt tid på at tale om lørdagens øvelser og begrundelsen for disse. |
Allerede på turen hjem fra Jægerspris var der meget at tale om, og vi følte os meget inspirerede
|
| Lørdag : |
| Efter en god gang morgenmad blev hundene hevet ud af bilerne en af gangen. Her stiftede vi for første gang kendskab med betydningen af kropsholdning og "hundesprog". |
| Det meste af lørdagen gik med at lære at "gå pænt", en ting de fleste af os mener vi mestre udmærket. Desværre er det i "Gittes-Verden" ikke nok at mennesket går pænt - hunden skal skam også gå pænt, og det gerne samtidigt med føreren. Efter en del besvær lykkedes det da også at få "kræet" til at gå ordentligt, selvom føreren havde lidt problemer med koordinationen. På vej hjem lørdag var vi stadig inspirerede, om end trætte |
| Søndag : |
| Igen en dejlig morgenmad efterfulgt at nye og kendte øvelser, alle med udgangspunkt i dominans på "hundesprog". Der var mange forbedringer at se, og enkelte var nærmest ukendelige. |
| Vi beslaglage vist en del af Gittes tid med spørgsmål, som var direkte relateret til Elvis og hans opførsel. Vi fik vores formodning om at Elvis er en "stærk" hund bekræftet, og modtog en lind strøm af gode råd til udviklingen af samarbejdet. |
Alt i alt må kurset siges at være en stor succes, og en meget lærerig oplevelse for os. Vi har nu "kurven" fyldt med øvelser til lang tid fremover. Vi kan på det varmeste anbefale at deltage i Gittes kursus i lederskab. Det er en sjov og udfordrende oplevelse og Gitte ... ja hun skal opleves Live !
|
|

|